Styring og regulering

Den computerstyrede styrecentral overvåger driften, så huset og brugsvandet altid har den ønskede temperatur uanset udendørstemperaturen.

Styrecentralen regulerer og overvåger varmepumpens indbyggede udstyr og kontrollerer, at temperaturerne på kuldebærer- og varmebærervæsken ligger inden for de tilladte værdier. Endvidere gemmes data om driftstider, alarmer og drifttidsafvigelser.

Styrecentralen er meget let at betjene. Alle informationer er angivet i klartekst. Med nogle knapper og en drejeknap foretages alle indstillinger og aflæsninger.